LinksFaglærerforumSitemapSøgPrintTil forsiden
 
   
 
   
 
 
   
 
 

Produktionsteknolog, Innovatør

DESIGN OG PRODUKTUDVIKLING

- vær med til at skabe fremtidens produkter i møbelindustrien.

Dansk møbelindustri udvikler højkvalitets møbler og inventar til hele verden. Branchen er inde i en rivende udvikling. Gamle produkter, virksomheder og markeder forsvinder. Der er outscoursing til billiglande, der er brug for nye markeder, og der er brug for, at unge skaber deres egne møbeltrends og produkter.

Kan du lide at være projektleder, som samler trådende i en møbelvirksomhed, og at være en del af et internationalt miljø, hvor interessen for møbeltrend, salg og markedsføring forenes, så vælg uddannelsen - Innovatør med speciale i Design og Produktudvikling.

Hvad laver en innovatør?

Innovatøren er en central person i virksomheden, der arbejder som projektleder, hvis opgaver er at forudse eller udvikle trends indenfor boligen. Innovatøren er virksomhedens kreative medarbejder, der medvirker til udvikling af virksomhedens produktstrategier og henter erfaring fra samarbejdspartnere som møbelarkitekter, ergoterapeuter, kulturhistorikere og sælgere samt indtryk fra rejser og messer i ind og udland.

Uddannelsen

Uddannelsen er på 2. år og har et studiestartskursus, hvor du bliver indført i studieteknikker samt får belyst møbelbranchen, trendskabning, designforståelse og produktudviklingsværktøjer.

I de første 3. semestre er undervisningen bygget op omkring 8 obligatoriske fagområder, som giver den tekniske forståelse og det teoretiske grundlag, der gør, at du kan analysere alle faser i produktudviklingen. Du arbejder projektorganiseret med opgaver for møbelbranchen.

Det 4. semester er speciale og afgangsprojekt. Under uddannelsen arbejdes med projekter for møbelvirksomheder.

Innovatør i Design og Produktudvikling er en ny linie, der målrettet fokuserer på de kreative elementer i uddannelsen som Produktionsteknolog.

Adgangskrav

Du kan blive optaget på uddannelsen til innovatør, hvis du har en gymnasial uddannelse, eller en relevant faglig uddannelse med niveau C i engelsk, og matematik. Du skal søge om optagelse senest d. 30 juni.

Mangler du engelsk og matematik på C niveau, så skal du søge optagelse senest den 15/3, hvorefter du vil modtage et tilbud om et kursus i engelsk og matematik. Beståelse af de to fag giver adgang til uddannelsen.

Internationalisering

Du kan i studieforløbet få et udenlandsk studieophold, enten på en uddannelsesinstitution eller i en virksomhed. Der tilrettelægges endvidere studieture til internationale messer og videninstitutioner.

Studiemiljø

Du får et tæt og inspirerende samarbejde med andre studerende, som alle indgår i et spændende studiemiljø. Skolens forskellige undervisningsrum og værksteder er tilgængelig for dig næsten hele døgnet. Du vil dertil få mulighed for kollegieværelse kun få hundrede meter fra uddannelsesstedet.

Uddannelsen kan kun tages på:

Skive Tekniske Skole
Kongsvingervej 1
7800 Skive

 

 
 
 
 www.traefremtid.dk