Nu har jeg endelig fundet min rette hylde...
Line Møller Sørensen har et godt hoved. Og gode hoveder går i
gymnasiet og tager bagefter en videregående uddannelse. Eller gør
de nu også det? Mange unge med en studentereksamen kommer rent
faktisk aldrig i gang med en uddannelse. Måske fordi de aldrig har
fået den rette vejledning. For Line Møller Sørensen, der er 2 år
henne i uddannelsen som maskinsnedker på vinduesfabrikken Velfac
A/S i Ringkøbing, har beslutningen om valg af uddannelse ikke været
nogen nem ting.
Da Line Møller Sørensen gik i 9. klasse havde hun ikke nogen
klar idé om, hvad hun kunne tænke sig at beskæftige sig med. Så hun
gjorde det, som så mange andre unge også gør. Hun tog en
studentereksamen. For den er altid god at falde tilbage på og så
udskyder den også uddannelsesvalget i tre år. Line har altid klaret
sig godt i skolen, så der var ingen, dvs. hverken Line, hendes
forældre eller skolevejleder, som overvejede at hun også kunne gå i
en anden retning og tage en erhvervsfaglig uddannelse på teknisk
skole.
Den uddannelsesvejledning Line senere fik i gymnasiet lagde
heller ikke på noget tidspunkt op til noget i den retning.
Vejledningen rettede sig tværtimod meget ensidigt mod videregående
uddannelser på universitetet og andre videregående
uddannelsesinstitutioner. Også selvom Line på det tidspunkt faktisk
allerede havde fundet ud af, at hun ud over interessen for de
boglige, fag som f.eks. engelsk og samfundsfag også godt kunne lide
at beskæftige sig med den mere kreative del af sig selv.
Så i mangel på afklaring og usikkerhed om, hvad hun kunne tænke
sig, valgte Line efter gymnasiet at tage en 1-årig handelsgymnasial
eksamen som overbygning. Det gav så endnu et år til at tænke
tingene igennem! Line søgte herefter ind som bankelev og fik også
pladsen. "Men det var aldrig helt med hjertet, så da jeg efter 3
måneders prøvetid skulle gøre op med mig selv, var sagen klar. Jeg
kunne ikke se mig selv hverken i en bank eller på et kontor i de
næste mange år. Jeg sagde op og arbejdede derefter som ufaglært i
et par år bl.a. på et tekstilfarveri og inden for
metalvarebranchen. På det tidspunkt var det faktisk en lettelse at
komme ud at tjene penge og ligesom få skubbet spørgsmålet om
uddannelse ud på et sidespor. Det har altid ligget i luften, at jeg
selvfølgelig skulle have en uddannelse. Både fra min egen og mine
forældres side. Så jeg var efterhånden mere og mere panisk over, at
jeg ikke vidste, hvad jeg havde lyst til."
Tilfældet
Nærmest ved et tilfælde havnede Line så inden for
maskinsnedkerfaget. Hun havde set en annonce om en uddannelsesmesse
i Herning og lokkede en god veninde med, så de kunne gøre en
udflugt ud af det samtidig.
"Jeg havde absolut ingen forestillinger, da vi kom dertil. På et
tidspunkt kom jeg forbi en stand, hvor snedkerfaget var
repræsenteret. På standen stod også eksempler på møbler, som
lærlinge havde lavet undervejs i deres uddannelse. Og efter en snak
med en vejleder - ja, så var jeg faktisk solgt. Uanset hvor
underligt det lyder. Jeg tror, at det som i første omgang
fascinerede mig, var muligheden for at bruge mine kreative evner og
ved egen hjælp at kunne forme et færdigt møbel ud af et smukt
råmateriale som træ."
En læreplads
På messen havde man desuden "lovet" Line, at det var nemt at
finde en læreplads. "Jeg var nok lidt skeptisk, men det holdt stik.
Jeg søgte to steder og fik faktisk begge lærepladser. Efter aftale
med virksomheden startede jeg først ud med tre måneders
beskæftigelse som ufaglært, hvor jeg kunne prøve af, om det reelt
var noget for mig. Det lyder måske skørt, men det var simpelthen
fedt. Jeg sprang ud af sengen hver morgen og glædede mig til at
komme på arbejde. Jeg kunne straks mærke, at jeg var kommet på
rette hylde. Jeg var temmelig sikkert en belastning for mine
omgivelser på det tidspunkt. I min begejstring kunne jeg nemlig
holde lange foredrag om knaster og træets vidunderlige
muligheder!"
"Når jeg kigger tilbage kan jeg godt ærgre mig over, at jeg i al
den vejledning jeg har mødt, aldrig er blevet udfordret noget mere
på, hvilken retning jeg skulle uddanne mig. Ikke at jeg på det
tidspunkt nødvendigvis ville have valgt denne uddannelse. Der er
ingen håndværkere i min familie, så det har i hvert fald ikke
ligget lige for i min familie, hvor de er
akademikere/funktionærer.
Vejledningen i skolen har i høj grad fokuseret på at få dem, der
er nogenlunde velbegavede i gang med videregående uddannelser. Jeg
synes man ser bort fra de muligheder, der ligger i at tage en
faglig erhvervsuddannelse og dermed de uddannelses- og
karrieremuligheder, som kan ligge i forlængelse heraf. Personligt
har jeg i første omgang kun en drøm om at bruge min
maskinsnedkeruddannelse og få en masse spændende erfaringer inden
for faget, efter jeg er færdig med min uddannelse den 1. april
2006. På sigt håber jeg da på, at jeg kan nå flere udfordringer og
måske tage en overbygning eller lignende til min
maskinsnedkeruddannelse", slutter Line.
|