Møbelpolstrer
Som møbelpolstrer får du et spændende og alsidigt job, hvor du
skal polstre nye og gamle møbler og skabe nye modeller efter en
tegning. Du skal rådgive kunder om valg af stoffer og steltyper og
kunne tilpasse møblet til kundens særlige ønsker og behov.
Der er to veje, du kan vælge: den traditionelle eller den
industrielle.
I den traditionelle stil arbejder du med møbler, som man lavede
dem i gamle dage, dvs. med enkeltstående fjedre, blår, kokos og
krølhår. I den industrielle møbelpolstring består dit arbejde i at
polstre møbler med skum og plastmaterialer. Du kan også få et tæt
samarbejde med møbeldesignere om at udvikle nye møbler.
Som møbelpolstrer skal du have fingerfærdighed, gode armkræfter
og sans for former og farver. Samtidig skal du have fantasi til at
forestille dig det færdige resultat, endnu inden arbejdet med
møblet er begyndt.
Møbelpolstrere er f.eks. ansat på mindre værksteder og store
møbelfabrikker eller har deres eget firma.
Hvor lang tid tager det?
Uddannelse inden for Boligmonteringsuddannelsen tager 4 år,
heraf 50 uger på teknisk skole.
Videreuddannelse
Der er umiddelbart ingen videreuddannelse på disse områder.
Hvor kan jeg uddanne mig til møbelpolstrer?
Hvis du vil uddanne dig til møbelpolstrer inden for
Boligmonteringsuddannelsen kan uddannelsen kun tages et sted,
nemlig på:
Skive Tekniske
Skole
Københavns Tekniske
Skole
Det er nødvendigt, at du får en uddannelsesaftale med en
virksomhed, da der ikke er på denne uddannelse er mulighed for at
komme i skolepraktik.
Få mere at vide her:
Snedkernes Uddannelser
Bygmestervej 5.2
2400 København NV
att. Ole Egemose 20326511
Yderligere links:
www.3f.dk
www.eud-info.dk
www.ind-udd.dk
www.iuguide.dk
www.tec.dk
www.vidar.dk
|