Gardindekoratør
Som gardindekoratør er du med til at udsmykke de rum, du
arbejder i. Det er derfor godt at have sans for former, farver og
detaljer. Du lærer at sætte gardiner, persienner, markiser og andre
slags afskærmninger op. Du lærer også at lave fortæpper, bygge
boder til messer, kulisser til teatre og Tv-studier osv. Du skal
finde frem til dine kunders ønsker og behov og kunne foreslå
forskellige tekstiler, stænger, ophængsmetoder, stil,
farvesammensætninger og meget mere. Gennem uddannelsen får du en
bred viden om de tekstiler, der findes på markedet. Du lærer om
stoffernes kvalitet, farvesammensætninger, deres evne til at
isolere og meget mere. Dit arbejde kan foregå i private hjem, hvor
du tager mål og beregner hvor meget materiale, der skal bruges. På
værkstedet syr du de bestilte gardiner, som derefter monteres på
gardinophæng ude hos kunden.
Gardindekoratører kan være ansat i gardinforretninger, i
boligmonteringsfirmaer, på teatre eller TV-studier. Mange er
selvstændige.
Hvor lang tid tager det?
Uddannelse inden for Boligmonteringsuddannelsen tager 2 år 9
mdr, heraf 40 uger på teknisk skole.
Hvor kan jeg tage en uddannelse til gardindekoratør?
Hvis du vil uddanne dig til gardindekoratør inden for
Boligmonteringsuddannelsen kan uddannelsen kun tages et sted,
nemlig på:
Skive Tekniske Skole
Kongsvingervej 1
Postbox 20
7800 Skive
Skive Tekniske
Skole
Det er nødvendigt, at du får en uddannelsesaftale med en
virksomhed, da der ikke på denne uddannelse er mulighed for at
komme i skolepraktik.
Få mere at vide her:
Snedkernes Uddannelser
Bygmestervej 5.2. 2400 København NV
Ole Egemose 20326511/70237751
Yderligere links:
www.3f.dk
www.eud-info.dk
www.ind-udd.dk
www.iuguide.dk
www.tec.dk
www.vidar.dk
|