LinksFaglærerforumSitemapSøgPrintTil forsiden
 
   
 
   
 
 
   
 
 

Autosadelmager

Som autosadelmager er det dig, der giver biler, lastbiler, tog, skibe og fly den sidste finish, som brugerne får glæde af, når de sætter sig i sædet. Autosadelmageren arbejder med modeller, som sikrer at sæderne er anatomisk korrekte og at sikkerheden er i top.

Igennem uddannelsen lærer du at arbejde med mange forskellige materialer - lige fra fjederkasser, skummaterialer, plast, forskellige tekstiler og læder. Vejen til det færdige arbejde går over modelarbejde, maskinsyning, limsprøjter, slibe- og hæftemaskiner.

Du kan arbejde med nye biler på en bilfabrik eller på et værksted, hvor du også laver specielle ting som soltage, læderindtræk, kalecher, rallystole og presenninger.

De mange opgaver stiller krav til din fingerfærdighed og din sans for former og farver. Har du lyst og evner, kan du få et job i en branche, hvor selvstændighed og kreativitet bliver belønnet. Måske drømmer du om at restaurere en veteranbil eller lave en læderkabine til en Jaguar.

Autosadelmagere er f.eks. ansat på bilfabrikker, autosadelmagerværksteder, skibsværfter hos DSB eller i et flyselskab. En del autosadelmagere har eget firma.

Hvor lang tid tager det?

Uddannelse inden for Boligmonteringsuddannelsen tager 4 år, heraf 50 uger på teknisk skole.

Hvor kan jeg uddanne mig til autosadelmager?

Hvis du vil uddanne dig til autosadelmager inden for Boligmonteringsuddannelsen kan uddannelsen kun tages et sted, nemlig på:

Skive Tekniske Skole
Kongsvingervej 1
Postbox 20
7800 Skive

Skive Tekniske Skole

Det er nødvendigt, at du får en uddannelsesaftale med en virksomhed, da der ikke er på denne uddannelse er mulighed for at komme i skolepraktik.

Få mere at vide her:

Snedkernes Uddannelser
Bygmestervej 5.2, 2400 København NV
Ole Egemose 20326511/70237751

Yderligere links:

www.3f.dk

www.eud-info.dk

www.ind-udd.dk

www.iuguide.dk

www.tec.dk

www.vidar.dk

 

 
 
 
 www.traefremtid.dk