Frit skolevalg
Træets Uddannelses- og Udviklingsfond (TUUF) yder støtte til
lærlingens transport og skolehjem ved brug af udvalgte skoler -
tilskud til "frit skole-valg".
Hvorfor?
Tilgangen af lærlinge til træ- og møbelindustrien er på et
historisk lavpunkt. Derfor yder TUUF, i medfør af en aftale i Træ-
og Møbelindustiens Overenskomst 2010, tilskud til snedkerlærlinges
og produktionsassistenters transport og skolehjem. Ordningen gælder
alene ved valg af enten Herningsholm Erhvervsskole eller Skive
Tekniske Skole.
Hvor meget er tilskuddet fra TUUF?
TUUF dækker arbejdsgiverens udgifter med op til 50 % af
lærlingens samlede udgifter til transport og skolehjemsophold i
forbindelse med skoleophold på enten Herningsholm Erhvervsskole
eller Skive Tekniske Skole. Lærlingen har ingen udgifter uanset
valg af skole.
Forudsætningen er, at lærlingene vælger skoleophold på enten
Herningsholm Erhvervsskole eller Skive Tekniske Skole, og at
lærlingene ikke i forvejen er berettiget til tilskud fra AER.
Hvem kan søge?
Virksomheder omfattet af Træ- og Møbelindustiens Overenskomst
2010 kan komme i betragtning til tilskud fra TUUF, såfremt de
sender snedkerlærlinge eller produktionsassistenter til
Herningsholm Erhvervsskole eller Skive Tekniske Skole.
Sådan søger du
Virksomheder udfylder skemaet "Ansøgning om tilskud til - frit skolevalg".
TUUF foretager individuel sagsbehandling for hver ansøgning. Alle
vil få et svar om de kan modtage støtte. Når støtten er bevilget
gælder det for alle af lærlingens skoleperioder.
Spørgsmål om TUUF's sagsbehandling af tilskud til "frit
skolevalg" rettes til Karin Ebeling på tlf. 3377 3479 eller ke@di.dk.
|